Jordan med Camilla og Christina

Saa kom de foerste gaester fra Danmark! Hvilken glaede!
Camilla og Christina ankom sent natten til den 11., saa vi sov laenge dagen efter. De foerste par dage brugte vi paa at gaa rundt i Damaskus og suge indtryk til os. Vi shoppede i souqen, var paa cafe, besoegte Azem-paladset i den gamle bydel og var en tur i hammam, for at blive skrubbet helt rene inden turen gik til Jordan mandag den 14.
Vi koerte fra Damaskus til Amman fra taxistationen Saw Mariyya, og fra Amman lejede vi saa en bil for de naeste tre dage. Undertegnede havde fejlvurderet afstanden mellem Amman og oerkenomraadet Wadi Rum, saa klokken var naesten 19.30 foer vi naaede frem (maaske ogsaa fordi vores udlejningsbil skulle staa i 1. gear for at komme gennem Jordans bakkede landskab!). Det viste sig dog heldigvis naesten at vaere vores fordel... Ved Visitor Centeret bestilte vi en overnatning i oerkenen. Vi var for sent paa den til at naa den sunset-tur paa kamelryg, som vi ellers havde snakket om. Men det viste sig at vaere ret fantastisk at blive koert ud gennem den naesten helt moerke oerken for at naa frem til lejren, hvor vi skulle overnatte. Jeepen, som vi blev transporteret i, parkerede neden for et lille klippefremspring, som vi skulle op over for at komme op til selve lejrpladsen. Da vi naaede op over klippen blev vi ,oedt af et fantastisk syn: et par beduintelte, og i midten af lejren et baal, hvor vores "med-sovende" sad omkring og noed stilheden og konturerne af de fantastiske klippeformationer. Det var ren 1001 nats eventyr! Fra et lille blikskur fremtryllede en enkelt mand en fantastisk laekker buffet, med kylling, risretter, forskellige salater, hummus og andre dyppelser. Bagefter blev der serveret den karakteristiske soede arabiske te. Vi var traette efter den lange rejse, saa vi fandt hurtigt vores madrasser og nogle tunge taepper frem fra et af teltene. Efter et kort aftentoilette (med en meget ubehagelig kakerlak-oplevelse!!) kunne vi krybe under taepperne... Der var delvist overskyet, men stadig meget smukt og stemningsfuldt. Og jeg viste fra sidste overnatning i sommer at det bare var et spoergsmaal om tid foer maanen var forsvundet og alt var klart og fyldt med tusinder og tusinder af stjerner. Vi vaagnede alle tre midt paa natten, og det er helt umuligt at beskrive hvor smukt det er. Camilla og Christina saa begge to deres foerste stjerneskud, og vi var vist alle enige om at det var en af de bedste oplevelser vi nogensinde har haft.
Naeste morgen stod vi op ved 6-tiden. Vi fik lidt morgenmad (Pita, Pita, Pita!) og blev koert tilbage gennem oerkenen, denne gang i dagslys.
Kursen blev sat mod Aqaba, som ligger i det allersydligste Jordan. Min geografiske sans har jeg aldrig kunnet prale af, saa vi maatte lige en tur fordi den Saudi-arabiske graense inden vi fandt hotellet, som jeg boede paa sidste sommer!
Efter et par timer ved swimmingpoolen laante vi noget snorkle-udstyr og satte kursen mod stranden. Christina naaede ikke meget mere end 20 cm ud foer hun maatte erkende at tanken om at svoemme rundt blandt fisk og andet kryb ikke lige var hende! Saa det endte med kun at vaere mig og Camilla (og vores lidt for naergaaende snorkle-guide, som mente at man kun kunne faa vand ud af dykkermasken ved at holde stramt om een bagfra og stikke os i ryggen med sin lille tissemand!), der kom ud. Men flot og dejligt var det da alligevel!
Imens havde Christina faaet sig en ny ven inde paa stranden: en fyr fra USA, som boede og arbejdede i Saudi-Arabien for en periode. Han var paa ferie med sin ven og kollega, og de boede paa samme hotel som os. Vi endte med at tilbringe to rigtig hyggelige dage i selskab med dem. Tror virkelig de noed at vaere omgivet af tre piger efter mange maaneder i Saudi uden den mindste form for kvindelig kontakt. Den ene, Drew, har desuden en god veninde i Oman, som han mener vil blive glad for lidt selskab fra Danmark. Saa nu er jeg i gang med overvejelser om et par maaneder i Oman i loebet af naeste semester!
Den 16. blev jeg paa hotellet for at lave lektier mens Camilla og Christina koerte til Petra. De kom tilbage igen samme aften, og havde desvaerre ikke haft den bedste tur. Begge var blevet syge, og Camilla havde stort set braekket sig hele vejen ned ad Siqen! Om det var maden, vandet eller de mange oel fra aftenen foer vidner historien intet om... Camilla mener vist selv at det kom sig af det pool-vand hun slugte da hun lettere beruset var sprunget i poolen natten foer!! Men ikke mere om det...
Naeste morgen pakkede vi vores grej og koerte mod Det Doede Hav. Vi havde en fantastisk flot koeretur ind gennem landet, og fulgte Dead Sea Highway et langt stykke ad vejen. Det var virkelig smukt. Camilla og Christina naaede et hurtigt dyp i det salte vand (ca. 30%) og saa vendte vi atter naesen mod Damaskus... Klar til at tage imod Mutti, Soes og Vibsen som skulle ankomme fredag aften.